En dag i Maxi Zoo ![]() Det var en hyggelig lørdag hos Maxi Zoo i Køge. Mette og Helle stod der fra kl. 9 til 16, og der var et pænt flow af mennesker hele dagen. Der var nogle, der fik råd om deres egen tamkat derhjemme, og andre fik hjælp med vilde katte, hvor der enten var blevet for mange, eller hvor nogle var syge og samtidig drægtige. Vi fik snakket en del om genudsætning af vildtlevende katte samt reklameret for vores internat og specielt kattene til hus med have, der hele tiden er mange af. Ellers blev der hyggesnakket om katte og Kattens Værn og hvad vi laver. Mette havde sin Lille John med, som er vant til at komme med på udstillinger, når kattens Værn har stand der. Han havde sit eget luxushus med, og han tiltrak naturligvis en del opmærksomhed. Lille John har Mette selv hentet sammen med hans søskende i et industrikvarter i Brøndby sidste år. Moderen var forsvundet, og nogle arbejdere havde bemærket de små sultne killinger. Mette tog dem med hjem og plejede dem til de var 12 uger. Lille John blev og bor nu sammen med hendes andre voksne katte. De andre killinger kom ind på internatet og fik nye hjem. Mia fra Maxi Zoo havde lavet en flot konkurrence. En bowle med tøjdyr i, hvor man kunne vinde lækre præmier, hvis man kunne gætte det rigtige antal. Der var en første, anden og tredje præmie. Mia havde lavet 3 flotte poser med lækkert kattemad og legetøj. Førstepræmien havde derudover et gavekort på 600 kr. til Tanddyreklinikken. Andenpladsen havde også et års medlemsskab af Kattens Værn på 300 kr. Tak til Tanddyreklinikken for deres gavekort til konkurrencen. Tak Maxi Zoo for invitationen og for Mias søde og venlige måde at være på hele vejen igennem. Det har været en fornøjelse og Mia har helt sikkert sit hjerte for kattene på det rigtige sted. Forhåbentlig på gensyn en anden dag. ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |