Mark- og vejlfredsloven  Kære venner, Rigtigt mange, både kattevenner og mennesker med en lidt anden holdning til katte, har i den seneste tid diskuteret, om man med Mark- og Vejfredsloven i hånden kunne fjerne eller aflive katte på ens grund, hvis man mener, at kattene er til gene. Indledningsvis er Mark- og Vejfredsloven tudsegammel og oprindeligt møntet på tvister mellem bønderne på landet, hvor køer, får og heste kunne forvilde sig over på nabomarken, æde afgrøder eller ødelægge beplantninger, for slet ikke at tale om uvane tyre, der brød gennem indhegninger og løb hjemmefra, om man så må sige. Smag lige på lovens navn.......”MARK- og Vejfredsloven”. Altså hvor territoriale problemer på bøndernes marker er det vigtigste !!! Loven skal regulere dyreejerens ansvar overfor eventuelt skadeslidte og samtidig give omgivelserne (naboer, genboer m.v.) nogle rettigheder i forhold til at optage, indfange eller i værste fald aflive dyr, som ikke kan holdes inde på ejers område. At optage et dyr betyder blot, at man har sikret sig dyret og tøjret det eller sat det i egen stald, til ejeren kan afhente det – det betyder altså ikke, at man tager dyret under armen !! Jeg er sikker på, at man gennem tiden har koblet flere typer dyr på denne lov, således at man derved blev fritaget for at forholde sig til separate arters måde at leve på. Med loven sørger man nemlig for, at det altid er ejerens ansvar at styre sit dyr, uanset om det er en hund, kat, ko eller skildpadde. At katte af natur strejfer, tager loven ikke hensyn til. Man kan altså ikke som katteejer blot læne sig tilbage og postulere, at katten ikke kan holdes inde på et bestemt område, og at det er kattens natur at vandre rundt i naboens eller genboens have – ejer har stadig et ansvar for at holde katten på egen grund, hvis den er årsag til gene for de omkringboende, når den strejfer. Og ja, i yderste konsekvens kan naboen skyde din tamme kat, hvis du er blevet adviseret om at holde den inde på din egen grund, og den alligevel fortsætter med at strejfe og fx grave, besørge eller andet i naboens have. Så simpelt kan det siges – alle de mange tydninger og tolkninger af lovens bogstav kan ikke bruges til noget, før der en dag føres en sag i landsretten, hvor en dommer afgør eventuelle argumenter, der ikke har været brugt før eller som åbenlyst ”udfordrer” lovgivningen, altså en principiel retssag med en principiel afgørelse. Det eneste der virker, når man bliver irriteret på naboens kat, er dialog. Vi har derfor udfærdiget vores folder om Katte og godt Naboskab, som kan skabe grobund for en snak naboerne imellem og skabe grobund for, at problemerne løses, inden de munder ud i trusler om aflivning. Alle parter i en sådan sag kan vel seriøst erkende, at så er en kat der strejfer heller ikke et større problem, vel..?? At tamme katte iøvrigt er omfattet af loven, er åbenlyst uheldigt. Kattens Værn mener naturligvis, at den gamle Mark- og Vejfredslov skal revideres, jo før jo bedre, måske i forlængelse af en ny lov om mærkning af katte. Så kunne man fjerne lovligheden af at aflive katte iflg. den gamle lov og i stedet forholde sig nøgternt til, hvem der eventuelt skulle have lov til at gribe ind og med hvilke midler, såfremt enkelte katteejere ikke forstod deres fundamentale ansvar som dyreejere. Og husk endelig, hvad denne diskussion drejer sig om : Tamkatte, tamkatte, tamkatte. De vildtlevende katte er jo på ingen måde omfattet at Mark- og Vejfredsloven. 21. juni 2011 / Michael Christiansen |
