Gør teksten større
Gør teksten mindre
Udskriv
Katte i papkasser

Det sker desværre ind imellem, at folk vælger at skille sig af med katte, som de af den ene eller anden grund ikke kan have mere, ved blot at stille dem i kasser el.lign. ved internaterne. Dette er en virkelig dårlig løsning, for det er meget risikabelt bare at lade kattene stå udenfor i en papkasse eller transportboks. Og det er en ekstra belastning for internaterne, der i forvejen er overfyldte og har store udgifter til drift og dyrlægehjælp.

Denne historie fra vores medarbejder, Britta Hansen, viser hvordan det kan gå:

"Da jeg mødte en mandag morgen på vores internat på Frederiksberg, havde nogen i løbet af natten stillet to flyttekasser uden for lågen. Jeg tænkte straks: ”Åh nej”, og der lød ganske rigtigt også miaven inde fra kasserne. Jeg bar kasserne indenfor. Kattene kunne få deres klør ud gennem bærehullerne i kassen, så mens jeg bar, fik jeg også at føle, at det var katte, der befandt sig i den! De kradsede livligt, for de ville selvfølgelig gerne ud, og jeg mærkede også deres små, kolde snuder. Hvem ved hvor mange timer de har stået dér på fortovet i kasserne?

Vel indenfor viste det sig, at den øverste kasse var tom. De katte, der havde været i den, havde boret sig ud gennem et af kassens bærehuller. Jeg skyndte mig ud igen og ledte et stykke tid efter kattene, men de var som sunket i jorden. Det var rigtig trist, men vi må så håbe, at de har søgt hen til mennesker, der vil sørge for dem eller kontakte os. Faktisk har vi fået indleveret en kat, der blev fundet ikke så langt herfra, så det kan sagtens have været én af dem. Vi fortsætter selvfølgelig med at lede, men sandsynligheden for at finde flere nu - hvis der var flere - er desværre meget lille.



I den anden kasse befandt sig 4 voksne katte, hvoraf de 3 var meget tynde. Da vi gav dem mad, overfaldt de nærmest madskålene, så sultne var de. Den 4. kat, som vi kaldte August, var lidt tyk, og prøvede at stjæle de andres mad, så vi måtte hele tiden holde øje med, at alle fik, hvad de skulle have. Det kan være en del af forklaringen på, at de 3 andre var så tynde. Hvis August har spist den mad, de skulle have haft, og ejeren ikke har haft overskud til at sørge for, at alle fik nok, er det gået galt.  


Det viste sig, at den ene kat var kastreret, øremærket og registreret i Det Danske Katteregister, men ejeroplysningerne var ikke opdateret, og vi kunne heller ikke ad andre veje finde frem til ejeren. Alle kattene var søde og kælne, så heldigvis gik det stærkt med at finde hjem til dem. Efter 14 dage, havde de alle fået nye, gode hjem. Én af kattene var en skildpaddefarvet hunkat, der var rigtig kælen og gerne gav et lille kys på kinden. Hun kom hjem at bo hos én af vores weekendvagter.

De nye ejere blev bedt om at være opmærksomme på, at kattene til at starte med kunne være overdrevet fokuseret på mad, fordi det tydeligvis havde været en mangelvare i deres tidligere tilværelse. En weekendvagt oplevede f.eks. at møde på arbejde og finde køleskabet åbnet, mælken væltet ud og kattene i gang med at labbe i sig!  Disse katte var heldige, at der var plads til dem, så de skal nok få det godt, men dem, der forsvandt tænker vi stadig på. Vi håber det bedste for dem.”

Historien viser hvor risikabelt det er bare at stille kattene uden for et internat. Nogle af kattene forsvandt, og vi ved ikke, hvordan det er gået dem. Kan man ikke længere have sin kat, skylder man den at sørge for, at den kommer videre på en ordentlig måde. Man bør kontakte internaterne og høre hvornår der er plads til katten og i øvrigt få råd og vejledning om, hvad man skal gøre. Så undgår man, at katten risikerer en udsat og sølle tilværelse som herreløs.


Del på Facebook



Vi har katteinternater over hele landet.

Vælg dit nærmeste internat ved at klikke på den blå prik, der er tættest på, hvor du bor.

Herefter vil du altid kunne se, hvis der er noget nyt fra internatet i denne boks.

19/5FremlystFrederiksberg CSort m. hvid
9/5EfterlystKøbenhavn SGråstribet m. hvid
3/5EfterlystKøbenhavn SGråstribet m. hvid
1/5FremlystKøbenhavn NGråstribet
28/4FremlystKøbenhavn SGråstribet m. hvid

Flere historier



You Me Shopping





9220 4200 2000